Nordlys -  En mytologisk kunstudstilling.

En stenhugger, nogle vikinger, mange kunstnere, en herlig dag! Holstebrogruppens nysgerrige webmaster har været på besøg hos Filip's Sten & Billedhugeri, Ormhøjgårdsvej 10 Horsens, www.filips.dk i Horsens. Udstillingen Nordlys viste mytologisk inspireret kunst i mange udgaver, alt krydret med en flok glade vikinger. Se billederne og omtalen og føl som jeg glæden over at der er mennesker der gør noget, også uden at få penge for det.

Hvad har det så egentlig at gøre med knive, smedning, og vores hovedområder på dette web? Ja, vi vil jo også gerne vise lidt af det der bevæger sig i udkanten af vores verden, og denne dag var en herlig udfordring til sanserne.

 

Hvis det ikke bare er lidt sort humor, så ved jeg ikke.
Jan Trøjborg åbnede udstillingen med stærke ord.
Selv østerlandets skønne slaver var kommet til Nordlys.
Det ultimative havemøbel-sæt.
Bag kontoret stod denne kiste, lad os håbe ejeren med de symboler er klar til at møde sin(e) gud(er). Skruerne der sætter låget fat er udformet som et soltegn. (indsat i hovedbillede)
Helena Valorinta havde lavet en meget smuk samling krus og en fantastisk kande. Alle motiver i den gamle nordiske mytologi. Her er midgårdsormen i forgrunden.
Her frugtbarheds guden Frej, der er jo ikke noget at tage fejl af.

Titel: "Det var ikke mig" Ulven i centrum af al blodet, med beviset dryppende fra munden og helgenglorie.
Billedkunstneren og illustratoren Robert Lindvig i egen bredskuldrede person. To af hans billeder af ulve ses ovenfor, en utraditionel teknik med meget palet, opbygning og dybde i billederne. En stor oplevelse at se.

Kampgruppen Ask var med, som altid med stort drama og megen pædagogik.
Vil du sælge det der horn du sidder og snitter i? Prøv lige at se hans øjne.... Det var IKKE til salg, men et resultat af mange mange timers arbejde af ham og kæresten. Smukt arbejde, langt fra færdigt, men meget flot.
Ja Birger,Indianernavn: "Snitter med kniv", her er en udfordring! Skulpturskæring med motorsav er en fascinerende disciplin. Det blev her vist med stor sikkerhed af Allan Bo Jensen.
Der var mange aktiviteter, her sang og fortælling.
Helstegt frilandsgris var et tilbud der var svært at sige nej til. Holdet af grisestegere fra Middelalderfestivallen var med. Morten går til biddet.
 
 
   
   

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER