Hvem er Georg?

Georg er 55 år gammel, og er født nær Kiel i Dänischen Hagen = danskmark.
Forældrene var tandlæger. Traditionen i familien med håndværk i den familie er stærk. 

Georg startede med tandlægestudiet i 4 semestre, sprang derefter til en uddannelse som grafiks designer, og har arbejdet med design af maskiner. Georg har også arbejdet på universitetet i Kiel og lavet undervisnings materialer til fysik og andet. Har altid arbejdet som tegner, og har lavet udstillinger i Tyskland. Har tegnet gennem hele sit liv, i 1990 startede interessen for de nordiske lande og østersølandene som tema. For at have baggrunden med har Georg læst filosofi og religion, sidst med nordisk mytologi som hovedinteresse. Har læst norsk, oldnorsk, dansk og kulturhistorie for at forstå det land han bor i.

En af de mange ting der overrasker Georg i vores samfund er at åbenheden i dansk kultur egentlig er stor, modsat Tyskland. Blandt andet har Georg set værkstedsreportager i Dansk TV, lange gode udsendelser med fine temaer, noget der ikke findes på samme måde i Tyskland.

Georgs tilgang til verden er gennem natur og kultur, og for ham er det en stor oplevelse at se sammenhængen. Livsglæde og taknemlighed er drivkraften i arbejdet nu. Selv i arbejder med små ting kan det store mytiske og historiske få plads. Sammenhængen mellem mennesket og den ting der skal laves er for Georg meget vigtig. Derfor prøver han meget at så den sammenhæng ned i smykker og knive.

Georg forklarer Lene om Ymer, urjætten, og de mange andre ting på tegningen. Se den i stor størrelse, klik på tegningen nedenunder.

Hvorfor Ærø?

Hvordan er Georg havnet på Ærø? Ja, det var næsten et tilfælde. Georg var på vej til Norge, men fik en kræftsygdom og kunne pludselig kun vælge det opnåelige, det var færgerne til Danmark. Rejserne gik til Langeland hvor mange lokale kunstnere fik besøg. Turene endte på Ærø hvor Georg var helt solgt med det samme.

Mange på øen har været åbne for nye ting, det at komme i kontakt med de store ting, ved at overskride grænser, ved at sige ”jeg prøver, jeg vover selvom jeg ikke har været der før”. Det giver glæde at opleve menneskets kunne overskride grænser

Georg var med på Søbygård til den store kunstudstilling, det var en stor oplevelse. Men ikke alt er idyl: ”De kommunalpolitikere som kan støtte, kan ikke altid se sammenhængen. De er ikke i stand til at støtte de lokale og fremme kunsten på øen. De ser mest på økonomi og ikke på helheder. Helheden og udviklingen kommer først når alle ting er til stede på øen, også kunsten.”

Knivmageriet

At knivmageriet blev til en del af hverdagen var et tilfælde. Georgs ønske om at få en kniv til sig selv til at bruge under sit lystfiskeri var nøglen der startede arbejdet.

Et stort skridt var at opleve Holstebrogruppens knivdage på Ærø. Oplevelserne der gav virkelig blod på tanden. Det at kunne se noget der virkelig at udtryk for mange retninger i knivmageriet var oplivende. Det at forskellen mellem et smuk kniv og en almindelig kniv ligger i de fine detaljer, ikke mindst i design, var en parallel til arbejdet med smykker.

At se og tegne er en del af formgivningsprocessen fra ide til færdig kniv. Georg arbejder dog ofte med ”3D studier”, skærer knivskæftet ud i træ inden den endelige beslutning om formgivning, og det endelige valg af materiale

”Ørnen giver jeg”

Det betyder: ”jeg giver ørnen mad, det betyder jeg har dræbt en af mine fjender og ladet ham ligge til ørnene!”. Som i alle Georgs værker er der sammenhæng med myter, historie og personen.

Kniven bruges nu til at aflive de fisk Georg fanger på mange fisketure rundt om Ærø.

Runerne.

Goerg fortæller: ” Runer er grafisk stærke, en mellemting mellem bogstaver og natur. Det var stort at se hvor mange betydningslag runer har, det er meget mere end skrift. Der er forbindelse mellem det åndelige og runerne. Selv i de mindre ting hvor udformningen er meget konkret. ” En anden ting der optager Georg meget er sammenhængen mellem runer og deres oprindelse: ”Islandske runer var ikke forståelige for mennesker der ikke kender den nordiske skabelsesmytologi. Forståelsen for runer og oversættelse og formidling kræver kendskab til den kultur og tid og geografi runen er skabt i.”

Sygdommen.

Georg har kræft og kræft er et tabu! Georg fortælle om en oplevelse i Kiel: ” I en gruppe kræftsyge ville vi prøve at bryde de tabuer der er livet. Vi ville tale om de ting og fandt ud af at sproget er en hindring og en begrænsning. Tegning blev nøglen, ingen kunne tegne, men forløsningen kom efter de gjorde det alligevel. Efter det var alle muligheder for kommunikation til stede. Tegningen blev for de enkelte den ting der skulle til for at kunne komme videre.”

Georg drikker en slurk af den næsten kolde kaffe og fortsætter: ”Sygdommen fylder meget i livet, men styrken og livsviljen er stærk. Kræften har givet en ny tilgang til verden, mine oplevelser er stærkere nu. Det har været mere en positiv ting, meget mere end en belastning. Det giver overskud til at større ting i livet, det giver en anden tilgang til livet.

Efter den tur ned i dalen efter diagnosen når du får at vide at dit liv er færdigt, er der en stigning i livskvalitet, nu kan jeg leve, jeg kan være, jeg er taknemlig for det livet giver.

Naturen betyder mere for mig end medicin, det giver styrke at være i kontakt med naturen”.

Livet

”Jeg er i slægt med fiskehejren der i skumringen ikke flygter når jeg går og fisker, selv ikke når jeg er mindre end 10 meter fra den, oplevelsen er direkte, uden sprog. Disse oplevelser bruges i formgivning at knivene.”

Georg tager afstand fra den ”den sygelige tilpasning til et småborgeligt samfund. Den tomme konversation, de intetsigende sammenkomster, ingen har ro og styrke til at være sammen på en anden måde”

"Mulighederne for det moderne menneske er store, men udnyttes ikke. De gamle på Island kunne, de lavede love for de forskellige mennesker der dannede den nation, de lavede rammer alle kunne leve i. Nu i det moderne samfund kan vi ikke………"

Kaffen er blevet kold, udenfor skinner den tidlige forårssol over det smukke Ærøske landskab. I en stille stund er der tid til eftertanke.
Jeg har mødt et menneske der tør stå ved sine værdier, en person der i en kort stund kom tæt ind på livet af mig. En dejlig oplevelse.

Arne Mikkelsen, Ærø foråret 2003

Ærø fuglesjælen var længe undervejs, materialerne var dyre, der skulle bruges meget sølv og jeg var fattig, men nu er den klar.
(se detaljen med skjoldet der er med et kort over Ærø)

Jeg har netop modtaget nyt om Georg. Han bor nu i Tyskland ned til Flensborg Fjord og har lavet en knivgruppe med gode tyske knivmagere. Kniven som ses ovenfor som model er nu også færdig, en smuk kniv der til fulde viser Georgs arbejde med detaljen.