Vikingetræf i Naur/Sir 2004

I august holdt vikingegruppen "Harder" Ting og Marked nær Holstebro. Et godt arrangeret træf med mange deltagere. Virkelig en oplevelse med høj kvalitet hos de mange deltagende håndværkere.
Det var meget dejligt at kunne opleve så mange positive deltagere og så høj klasse på de ting der var på bordene.

 

PR-arbejde og pressedækning har været fremragende, denne gæve fyr stod ved alle indfaldsveje til Holstebro.
Flemming Dalby tilhører den arrangerende gruppe "Harder", der består af 32 mennesker, børn inklusive. Gruppen startede for 6- 7 år siden i det små og er vokset stille og roligt til sin nuværende størrelse.
Vikingetræffet bestod af en herlig gruppe håndværkere og kampgrupper. De var alle inviterede direkte til at komme, hvilket betød at det var en flok meget dygtige håndværkere der var samlet. Kampgruppen var med deltagelse af mange af de berømte og berygtede Jomsvikinger, som eller har kalenderen helt fuld med de mange store internationale vikingetræf. Men det lykkedes at få dem med gennem gode forbindelser i vikingegruppen ASK fra Århus.
 

Direkte adspurgt om vi kan regne med at de gentager succesen sagde Flemming: "Det her gør vi igen engang!"

Smed Poul Kristensen havde også sin hustru med. Her får Lene et indblik i billedvævning.
Motivet fra en billedsten er blevet farvelagt.
Så er den gal igen. Poul har smedet klingen og Bent fra Lindholm vikingegruppe har lavet skæftet. (det ligner den fra sidste år, men det er det ikke, se her.
Ejvind Nørgård har også været i smedien. Der er jo altid lidt lyst til løjer i den smed. Her er et stemmejern i mønstersmedet udgave. Bagsiden er naturligvis væktøjsstål. "det skal jo også virke" siger Ejvind.
Blandt de mange der var med var også en englænder der sad stille og roligt i sit telt og havde nogle smukke sølvsmykker foran sig. Han var venlig og imødekommende overfor alle, uanset deres ærinde. Der kom en mand og ville se på tingene, og snakken gik. Han så nogle udenlandske mønter der lå på bordet og spurgte interesseret til dem, da han gerne ville samle på mønter. Han fik dem alle, og desuden alle de mønter der kunne findes i gemmer og poser fra mange lande i det meste af Europa og også fra USA. Han blev glad, og det var giveren også.
Jeg fik en lang snak med Phil Burthem, og fandt ud af at Phil var Jarl for Jomsvikingerne, den store internationale kendte vikingekampgruppe. ( se mere på http://www.jomsvikings.com/ ) Phil var meget åben og afslappet og det var svært at forestille sig ham i intens kamp. Det er dog mere end en sport for Phil, når han ikke er i viking er han kampsportsinstruktør for filmselskaberne i England. Han arbejder også som artdirector, dog helst ikke samtidigt.
Det var et tilfælde at Jomsvikingerne kom på markedet, normalt er det helt umuligt at få dem til at komme da de altid er meget optaget. Phil fortalte om sit indtryk af markedet at det var en meget rolig og afslappet stemning der var alle steder. Der var deltagere fra mange forskellige grupper og alle havde det rart. Turisterne, (dem der kom og besøgte markedet) var meget videbegærlige og positive og det var en god oplevelse for dem også var Phil´s indtryk. Han bemærkede også den meget høje håndværksmæssige standart der var blandt de deltagende, meget højere end vanligt på små markeder. Phill opfordrede Harder-gruppen til at fortsætte med at invitere de bedste fra flere forskellige grupper, det giver en god stemning, der kommer nye ansigter, og alle får noget ud af det. En sidste sammenfattende bemærkning var: " A very plesant surprise" da jeg bad ham beskrive markedet med en enkelt sætning. En spændende mand, en god oplevelse.
Der var meget underholdning for gæsterne. Her er det en musikgruppe der spiller op til for store og små.
Intet marked uden kamp! Her er det Ruud fra vikingegruppen ASK.
Ruud var med sin livfulde karakter med til at skabe et medrivende publikumsvenligt show.

Et show i særklasse, nyd billederne.

Ka´ du så tie stille!!!!!!!!!
Der bliver gået til den, og der bliver slået hårdt.
Hov hov, jeg vil gerne have en i min størrelse!
Ham kan vi bruge!
Et lille opgør kan jo  klares på mange måder.....
I langbue konkurrencen blev denne juniorskytte nummer 4 foran mange trænede voksne, godt skudt!
Vinder blev smede Poul.
I skægkonkurrencen var der megen følen og trækken, hvem har det bedste skæg? Der var mange villige kvinder til at dømme denne sag.
Og vinderen blev Bo, fast arbejde, 4,5 års koncentreret indsats og så er den der.
Smedekonkurrencen var god, der var mange bud på bordet.
Her er hele smedeholdet dog med stand-in for Tom.
Vinder af smedekonkurrencen var Niels Peter Skov, Peter vandt med en saks der kunne klippe. Når Peter ikke er vikingesmed er han faglærer på landbrugscenteret. "Det var en fornøjelse at konkurrere med så mange gode smede". Siger Niels. Her skænker han vindersaksen til Hardergruppen, her repræsenteret af Flemming Dalby.
 
Nummer to i smedekonkurrencen, eller skal man sige numme et i den kreative afdeling blev Thomas Risum. Thomas har smedet i 8 år, og lavede et grydeophæng/grilpande til essen. Der medfulgte også en "hungaffel". Jo, sagde Thomas, den er bred om hofterne, tom i hovedet, og med noget lir foran. En smuk gaffel.
Her skænker han den til Hardergruppen, igen repræsenteret af
Flemming Dalby.

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER