Kursus i fisebælg,( blæsebælg for de ikke indviede)

Nogle af os har været på et ikke helt almindeligt kursus. Knud, Henry og Asbjørn har prøvet kræfter med en side af knivmageriet som ikke er helt almindelig. Bygning af blæsebælg i islandsk stil. Instruktør på kurset var Thomas Nørgaard, og han fortæller følgende:

Det historiske forlæg er fundet på en gård på Island, i Keldur som ligger 40 km. syd for Hekla i retning mod kysten. Der blev fundet et midterstykke og rester af tudstykkerne. Efter opmåling blev det muligt at rekonstruere hele bælgen. Fundet er gjort i smedien ved en gård som kan dateres tilbage til ca. år 1200. Nationalmuseet har overtaget gården og rekonstruktionen af den, og der er planlagt et smedetræf på Island til sommer hvor 350 - 400 smede fra hele verden, bl.a. Japan vil komme og smede i den gamle smedie. Et af projekterne ved dette træf bliver en restaurering af den gamle smedie. Ved denne lejlighed skal jeg sætte smedien op, sætte bælgen op og sætte smedien i gang.

Bonden, som bor på den nyopførte gård ca. 200 mtr. fra den oprindelige, fortæller at der i gammel tid bliv smedet i brunkul, og da der ikke var nogen skorsten, men kun et hul i taget, var det et arbejde der krævede at smeden dukkede op fra røgen og kom ud og fik lidt luft ind imellem. Der blev også smedet i tørvekul, noget som også menes brugt i Danmark tidligere. Til sommer skal der dog smedes i egen produktion af trækul som laves ved milebrænding, og jeg vil lave forsøg med at smede i tørvekul.

 

Principskitse af bælgen, der her ses med de to klapper inde i bælgen. 
Den nederste del trækkes op, og der pumpes luft ind i det øverste kammer. Den luft ledes ud gennem tuden. Luftstrømmen lam reguleres ved at lægge en sten på den øverste del af bælgen så der kommer mere "tryk" på luften. For at beskytte tuden mod at brænde af i essen, sættes en avlsten op foran tuden.
Asbjørn smeder her det stykke der bærer bælgen. Der startes med at stykke fladjern der smedes ud til rørform i enderne.
Henry ses her med midterpladen hvor ophængsbeslaget er monteret. Klodsen der bærer det underste stykke der så skal monteres.
Her ses den endelige afprøvning af om tuden og hullet passer sammen. En meget vigtig detalje, da der ellers ikke kommer den rigtige luftstrøm. Tuden er banket op af en 1mm. jernplade der nittes sammen.
Her er Thomas og en anden af kursisterne ved at skære læderet ud til bælgen.
Her tilpasses skindet og Thomas viser hvordan bælgen skal beslåes. (montering af læderet med tætning og finish.)
Derefter er det tid til den sidste finish, afpudsningen af det færdige arbejde.
Det gælder om at holde piben lige i munden, her er det Knud der arbejder koncentreret med at beslå sin bælg.
Det færdige resultat. Mange timer, mere end 60, ligger i arbejdet med den flotte bælg der er resultatet.
Her er en avlsten, der er en kopi af et fund fra Snaptun ved Horsens. Stenen er lavet i fedtsten, med et indridset motiv der siges at være et billede der viser Loke med stregerne efter at have fået munden syet sammen. Han kunne ikke tie på trods af sammensyningen, men åbnede munden, så resultatet blev at Loke måtte leve med arrene efter at have revet munden op.
Så er projektet afsluttet. Vi samles ved Henry's færdige fisebælg med det flotte ophæng. Bælgen er nu blevet udskåret og malet. Et prægtigt syn der glædede os alle.
Når der skal smedes ved en esse første gang skal der drikkes en skål. Her skubber Henry proppen af Champagnen mens Asbjørn er klar ved stangen.
Så er det fuldbragt, der er tændt op, hammeren er klar, så nu kan vi skåle for den nye esse med tilhørende bælg.
Der skal også navngives ved en sådan højtidelighed og navnet blev Brok, efter den ene af de navnkundige dværgsmede Brok og Sindre.
Her er Henry's avlssten placeret ved bælgens tud hvor luften blæses ind i kullene. Vi har haft en del snak om hvordan sådan en sten skal vende, mange mener sådan som her, man atter andre synes at vide at Loke skal have ansigtet ind mod ilden. Måske ved du det, så send os en mail.
Underet er sket !! Jeg smeder for første gang i mit liv !! En oplevelse der gav et lille blink af den verden som er så facinerende for smedene, det at kunne forme stålet, at kunne frembringe knive og værktøj af højeste kvalitet. Jeg bliver ALDRIG smed, men fornemmelsen af at stå ved essen, den var god.
Så slukkes der for den første ild.
Alt blev behørigt overvåget af smedehunden Fido.

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER