Materialer.

     Efter at have fået en del mails med spørgsmål om hvor man kan købe dette og hint, har vi besluttet os til at lave en liste over materiale-leverandører.
    Det har længe været planen at lave denne liste fædig, men vi har internt skullet finde ud af, hvordan vi ville håndtere en sådan liste, som jo i et eller andet omfang er en markedsføring for de firmaer/forhandlere, der kommer på listen. Vi har valgt bare at lave en liste ud fra vores egne erfaringer, så firmaer kan altså ikke betale sig til at komme med på listen. Vi medtager i de første afsnit kun leverandører, som vi selv har gode erfaringer med. På den måde bliver listen ikke komplet, og den vil have et meget subjektivt præg, men vi mener alligevel den kan være et godt udgangspunkt for folk, der søger leverandører af specifikke materialer. Nederst har vi lavet et afsnit med henvisninger til leverandører, som er blevet anbefalet af denne hjemmesides læsere. Disse leverandører kender vi ikke selv, så omtalen er kortfattet.
    Listen omfatter både specialbutikker, smede, træleverandører og eventuelt andre, som på en eller anden måde kan levere materialer, der kan være interessante i knivsammenhæng. Listen er som beskrevet absolut ikke komplet, og der vil med tiden helt sikkert blive tilføjet nye navne, når vi finder nye spændende leverandører. 

Specialforretninger
Hanghøi knive / Hegner Danmark
Fasanvej 31
DK-5863 Ferritslev, Fyn
Tlf: 65 98 22 29
www.hanghoiknive-hegner.dk
Denne forretning ejes og drives af Jørgen Hanghøi. Han er aktiv knivmager, og kender alle problemerne/faldgruberne. Man kan således forvente at få sagkyndig bistand her. Forretningen fører alt til faget henhørende: klinger, skæftemateriale, læder, diverse værktøj, bøger og maskiner, og de fleste af varerne kan ses på den hjemmeside, som er nævnt i kolonen her ved siden af. Hanghøi fører varer i mange prisklasser, og der er oftest en god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Sender gerne et katalog med posten, og er oftest til stede ved alle større knivtræf.
Elgkniven
Viggo Eriksensvej 40
DK-4583 Sjællands odde
Tlf: 59 32 15 11
Elgkniven er et en-mands foretagende, men til gengæld er det en af de kendte og drevne knivmagere, der står bag: Niels Schmidt. Hos Niels kan man også finde næsten alt til faget, og han er importør af de kendte Linder-klinger fra Tyskland. Specielt hvis man er på jagt efter de mere eksklusive og "eksotiske" ting, er det ofte en god ide at kontakte Elgkniven: narhval- og hvalrostand, masurbirk af virkelig høj kvalitet, hvalkæbe, mammuttand og lignende. Varerne er normalt af høj kvalitet, så man kan roligt handle pr. post. Sender gerne et katalog med posten, og er oftest til stede ved alle større knivtræf, både her i landet og i resten af norden.
Læderiet
Mossøvej 11
DK-8240 Risskov
Tlf: 86 17 20 08
www.laederiet.dk
Dette er stedet at handle når det gælder læder eller værktøj til dette! Udvalget er særdeles stort (formentlig nordens største), de har ganske enkelt alt, og priserne er meget rimelige. Normalt fører de varerne i forskellige kvaliteter og prisklasser, så man kan vælge det niveau, man finder passende. På det seneste har de også opbygget et "knivhjørne", hvor man kan finde skæftematerialer, specialværktøj og klinger (både fabriksklinger og håndsmedede klinger). Udvalget er ved at være lige så stort som hos de 2 ovenstående, man kan finde alle nødvendige materialer for at komme i gang. HUSK: alle deres priser er uden moms, da de primært er grossister. Læderiet sender gerne sit store katalog med posten.
Naturgalleriet
Kongevejen 29
DK-2840 Holte
Tlf: 45 42 01 23
www.naturgalleriet.dk
Igennem de sidste år har Naturgalleriets indehaver "Knivper" konstant arbejdet på at profilere sin forretning indenfor knivområdet. I den forbindelse kan man næsten altid finde ham på de forskellige knivtræf over hele landet, hvor han viser sit efterhånden store udvalg af alle dele til knivfolket. Per har også et meget stort antal færdige håndlavede knive i sin butik, og er en af de få leverandører til knivfolket i Københavnsområdet. 
Knivper står også som styrmand på flere knivgrupper på internettet under groupcare.
Sort & Schou Knives
Mimersvej 7
DK-9870 Sindal
www.sort-schou.dk
I det nordjyske findes en meget aktiv knivgruppe, og blandt deres medlemmer findes et par unge knivmagere, som nu har valgt at starte egen forretning indenfor materialer til knivfremstilling. Hovedvægten lægges på skæftematerialer, men vareudvalget planlægges med tiden udvidet. Stort og spændende udvalg af fossile materialer med vægten lagt på mammut-tand (egen import, mange kvalitets- og pris-klasser). Laver nu selv stabilisering af skæfteemner - også på bestilling - så hvis du har noget helt specielt, du gerne vil have stabiliseret, er dette stedet.
Knivkunst.dk

Knivkunst.dk

En forholdsvis ny leverandør til knivfolket. Har et godt udvalg af alle relevante materialer i god kvalitet. Arbejder meget med stabiliserede skæftematerialer, både træ og ben. Er oftest at finde ved knivtræf i DK.
Linå
Bergsøesvej 11
DK-8600 Silkeborg
Tlf: 86 80 26 66
E-mail: firma@linaa.dk
www.linaa.dk
Her er der egentlig tale om en grossistvirksomhed, men de åbner specielt for private kunder hele fredag og lørdag formiddag. De har et lille udvalg af knivklinger, men hovedvægten er helt klart lagt på værktøj, maskiner og træ. Udvalget af træ varierer ganske meget over tid, men hvis man er der på de rigtige tidspunkter, kan man gøre en rigtig god handel, og finde skæftematerialer af meget høj kvalitet. De fører også meget værktøj i gode kvaliteter, men priserne er derefter.
Native Woods
Mogens Christoffersen
www.nativewood.dk
Her er der tale om en privatmand, som har specialiseret sig i import af specielle træsorter fra Australien. Mogens har selv rejst i Australien, og har derved opbygget kendskab til lokale leverandører af træsorter vi sjældent ser her i landet. Mange spændende muligheder med eksotiske træsorter.
Woodstab v. Lars Tougaard
Odensevej 185
5600 Fåborg
Tlf:
+45 62618021
www.woodstab.dk
Så er vores gode ven Lars Tougaard klar med sin hjemmeside, hvor han primært sælger stabiliseret træ til skæfter. Lars bruger en lidt anderledes metode til stabiliseringen, som foretages med en epoxyresin. Materialet bliver efter vores erfaring lidt blødere, og dermed lettere at arbejde i - men sværere at polere helt blankt. Mange spændende skandinaviske og europæiske træsorter på lager.
Dansk Læderforsyning
Industrivej Nord 3
DK-9982 Aalbæk
Tlf: 98 48 84 11

www.dansk-laederforsyning.dk
En mindre specialbutik i det nordjyske, som i udbudet af varer dækker nogenlunde det samme som Læderiet. Udbudet er dog ikke så stort, og en del priser er lidt højere, men ikke noget af betydning. De har normalt nogle fine håndsmedede klinger, og på det seneste er udvalget af skæftematerialer udvidet en del. Man kan således finde mange fine træsorter, og de har også et udvalg af mammut-, narhval-, og hvalrostand.

Mightysharp
Ålborgvej 588
9760 Vrå
Tlf: 60 24 45 40

www.mighty-sharp.com

Specialforretning for slibegrej til knive (og andre skarpe sager). Drives af Michael Christensen, som dels foretager slibning af frisørsakse, kokkeknive og andet skarpt, dels importerer Apex slibesystemet. Michael demonstrerer ofte sit udstyr på messer ved at stå og slibe gæsternes knive. Systemet muliggør meget konsistent og sikker slibning, også for folk som ikke normalt arbejder med den slags opgaver. Kan udvides til at højglanspolere æggen, og man kan købe diamant slibesten til f.eks. keramiske knive.
Smede
Poul Strande
Søster Svenstrup Byvej 16
DK-4130 Viby Sjælland
tlf: 46 19 43 05
www.poulstrande.com
Vel nok den mest kendte danske knivsmed. Har smedet klinger i mange år, og har opbygget et godt ry i knivkredse. Kan levere alle typer klinger, men er mest kendt for sine gode 3-lags laminerede klinger og sine meget fornemme damascerede klinger. Kvaliteten taget i betragtning, er priserne rimelige.
Steen Nielsen
Hannevik Terasse 11
N-4613 Kristiansand
Tlf: 380 31 099
http://smie.no
Steen er egentlig dansker, men har bosat sig i Norge, hvor han på meget kort tid har fået et godt navn som knivsmed. Hans 3-lags laminerede klinger er monteret i mange vinderknive fra de forskellige nordiske knivkonkurrencer, og på det seneste er han også begyndt at levere nogle meget fine mønstersvejste klinger.
Diverse
Ravstedhus/Danvirke
Ravsted hovedgade 51
DK-6372 Bylderup-Bov
Tlf: 74 64 76 28
www.ravstedhus.dk
Ravstedhus er både en meget aktiv kursusvirksomhed, og en forretning med specialting til en række hobbyaktiviteter. Deres store styrke ligger på stenslibning, smykkefremstilling og sølvarbejde, men de har på det seneste valgt at satse mere på knivmageri (bl.a. ved at opbygge smedie). De forhandler også nogle knivklinger og meget lidt skæftematerialer, men i knivsammenhæng er de mest interessante mht. Sølv, andre metaller, sten og forskellige stykker værktøj og maskiner. Godt katalog og meget rimelige priser.
Sløjd-Detaljer A/S
Box 557
DK-2200 København N
Tlf: 33 16 14 90
E-mail: order@slojd-detaljer.com
www.slojd-detaljer.com
Firmaet er egenligt svensk, men har de seneste år lavet en afdeling her i Danmark. De forhandler alt til hobby, deriblandt en lille smule specielt til knivfremstilling. Derudover har de mange stykker specialværktøj, som kan være velegnede til at lave knive med. Priserne er absolut rimelige, og leveringen med post foregår relativt hurtigt og uden problemer. Sender også gerne deres meget omfattende farvekatalog med posten.
Dansk Læderforsyning
Industrivej Nord 3
DK-9982 Aalbæk
Tlf: 98 48 84 11

www.dansk-laederforsyning.dk
En mindre specialbutik i det nordjyske, som i udbudet af varer dækker nogenlunde det samme som Læderiet. Udbudet er dog ikke så stort, og en del priser er lidt højere, men ikke noget af betydning. De har normalt nogle fine håndsmedede klinger, og på det seneste er udvalget af skæftematerialer udvidet en del. Man kan således finde mange fine træsorter, og de har også et udvalg af mammut-, narhavl-, og hvalrostand.
DekupørBixen
Banetoften 44
7500 Holstebro
Tlf.: 86 68 55 55
E-mail: dekupoerbixen@paradis.dk
www.dekupoerbixen.dk
En helt ny spiller på markedet for dekupør-arbejde (startet foråret 2004), hvor hovedvægten er lagt på internet-salg. Her kan man købe et stort udvalg af klinger til dekupørsave, ligesom mange bøger og færdige savmønstre kan skaffes hjem på ordre. Derudover findes der en del bøger om hobby generelt, trædrejning og knivmageri, som ligeledes skaffes hjem på ordre.
Anku Silver and Stones APS
Godthåbsvej 128 st.
2000 Frederiksberg
www.anku.dk
Som navnet siger handler denne forhandler mest med sølv og ædelsten, men de har også et godt udbud af materialer til knivfremstilling. De har stor viden om sølv og andre metaller.
Nordell knives
www.nordellknives.com
En af de store svenske leverandører af materialer. Da det vil være en længere tur at tage på besøg hos Nordell, har vi kun medtaget internetadressen. Hjemmesiden er omfattende og god, og der er et stort udvalg af varer.
Skindhuset
Skindergade 6
København K
Tlf.: +45 33 13 88 31
www.skindhuset.dk
Vi har fået en varm anbefaling om at sætte denne forretning på vores liste. Dette er stedet at købe læder, skind og værktøj til disse ting, hvis man holder til i det Københavnske område. De har en glimrende hjemmeside med alle relevante oplysninger, og deres vareudbud ser ud til at være næsten lige så stort som Læderiets.
Smedjeriet

www.smedjeriet.dk

Forretning med mange spændende ting, primært til smedning og anden metalbearbejdning.
Wiro Danmark

www.wirodanmark.dk

Forholdsvis nystartet webshop (foråret 2010) med diverse udstyr til slibning og polering.

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER