Skedesyning

    På vores forårskursus 1999 havde vi bedt Jan Arild Jahnsen gennemgå hvordan han tager mål til og syr sine læderskeder. Det følgende er en kort beskrivelse af dette, og da metoden på mange punkter ligner den, som oftest omtales i diverse knivlitterartur, er der lagt vægt på at fremhæve de detaljer, hvor Jan’s metode afviger. Det kan således være en fordel hvis man er rimelig afklaret omkring "standardmetoden" når nedenstående læses. Metoden gælder egentlig kun til skeder med syning bagpå, og denne type skeder kan kun bruges til knive uden store fingerstop (knivens omkreds skal øges hele vejen op til ca. 1 cm under skeden overkant). Med lidt tillempning kan samme metode dog også bruges til skeder med sidesøm, men det er en helt anden historie.

Udgangspunktet for at lave en skede er altid en tegning, og på dette punkt anvender Jan samme metode som Knut Dahl omtaler i sin bog "Pauting". Man starter med at tegne omridset af kniven, hvorefter man "klæder kniven på" ved at tegne en stramtsiddende skede omkring den (se skitserne til højre). Det læder, Jan anvender, kaldes valklæder med rårand, og det købes normalt i en tykkelse på 2,5 til 3 mm, og skeden bliver derfor ca. 3 mm større end kniven (på hver side). Det er ganske vigtigt at have et godt billede af hvordan man vil have sin skede til at se ud, da afslutning foroven oftest vil være påvirket af, hvilken udsmykning man iøvrigt ønsker på sin skede. Den midterste af de 3 små skitser her til højre indikerer forskellige mulige afslutninger på skeden.     Selve arbejdet med skeden starter med at klippe et passende stykke læder ud, og lægger det til opblødning i lunt vand (ikke for varmt, da læderet så vil krympe for meget). Når læderet så er tilpas vådt, skæres en tynd strimmel af stykket (på den måde er man sikker på at tykkelsen passer). Denne strimmel bruges til at måle omkredsen af kniven (der måles på en uindpakket kniv!), og derudfra tegne en skabelon.

På tegningen til venstre er vist et eksempel på udseendet af en skabelon. Som det fremgår, måles omkredsen af kniven 4-6 steder på skæftet og 2-3 steder på klingen, så man har tilstrækkeligt mange støttepunkter til at tegne sin skabelon. Metoden er den samme som normalt ses i litteraturen (målene sættes ud fra en midterstreg, så papiret senere kan foldes langs midterstregen, inden der klippes. Dette sikrer at de 2 sider på skabelonen er helt lige lange). Nederst sættes 1-1½ cm af under spidsen, og øverst efterlades tilstrækkeligt materiale (skæres til senere). Læg iøvrigt mærke til at overgangen mellem klinge og skæfte ikke laves skarpere end højest nødvendigt. Det er vigtigt for helhedsindtrykket, at der ikke bliver for store forskelle ned over kniven.

    Skabelonen "tegnes" direkte over på det våde læder med spidsen af et pautejern, og læderet skæres til. På siderne skæres med ca. 15 graders vinkel, da dette gør det lidt lettere at få kanterne til at støde pænt sammen. Derefter lægges læderet omkring kniven, og der markeres med en negl hvor midten af siderne skal være, samt hvor toppen af overkanten skal placeres. Derpå tegnes afslutningen foroven, og der skæres lodret ned.

    Næste operation er stikning af syhullerne. Kanterne glattes efter, og kigges grundigt efter for små afvigelser. En god søm kræver meget præcise kanter på læderet ! Er kanten OK, køres en syrillekant ned i hver side (afstanden til kanten afstemmes efter hvor kraftig syning man ønsker), og der markeres med et 4mm syrillehjul hvor hullerne skal være. Afhængigt af afslutningen forneden skal der startes i en afstand på mellem 4 og 8 mm fra bunden af læderstykket, og der afsluttes mellem 10 og 12mm fra overkanten. Dette giver mulighed for at skeden kan åbne sig når kniven sættes i, og vil hjælpe med at give det ønskede klik.

Hullerne stikkes med syl (vær meget omhyggelig !!!), og der stikkes kun gennem narven. Dette sikrer en meget fin søm, og på andre lædertyper er der ingen rårand, så narven er altså stærk nok. En god ide er at bruge et forholdvis hårdt underlag når det stikkes, så man er sikker på at sylen ikke pludseligt stikkes for dybt. Alternativt skal der anvendes største forsigtighed og omhu.

Derefter høvles bagsiden af læderet, så læderet i spidsen af skeden er ca. 1/3 af fuld tykkelse. Man kan sagtens fjerne hele kødsiden og en del af råranden på den del, der senere skal dække klingen. Overkanten skæres nu også på skrå (45 grader), så den senere kan presses helt ind til skæftet under tørringen.

    Derpå sys skeden med forholdsvis tynd tråd (hørtråd nr 12 med 3 eller 4 kordeler, eller alternativt 2 kordeler af det forvoksede tråd). Pas på ikke at lave alt for fin og tynd syning, da dette efter nogle dommeres mening vil gå ud over brugværdien, da syningen kan blive for svag (der er stor uenighed om dette punkt).

    På den færdigsyede skede monteres ophæng på traditionel vis.

    Endelig pakkes kniven ind, og man kan overveje at placere et stykke karton på den ene eller begge sider af klingen for at give luft i den endelige skede. Hele kniven pakkes ind i isolationstape, som lægges dobbelt (i praksis med ½ overlap) for at give en passende mængde luft om skæftet. Indpakningen skal være HELT vandtæt, og for en sikkerheds skyld smøres olie på klingen inden indpakning.

    Kniven placeres i skeden, og formning/pauting kan begynde.

    Afslutningsvis skal det bemærkes, at dette som beskrevet er Jan Arild Jahsen’s metode. Langt de fleste, som selv har prøvet denne proces nogle gange, vil have andre metoder til ihvertfald en del at detaljerne, og alle vil erfare, at det er vigtigt at finde sine egne metoder. Den beskrevne metode er imidlertid god og funktionel, og vil være et godt udgangspunkt for de fleste. De mere erfarne kan have glæde af at prøve andre metoder end deres egen, da man næsten altid finder interessante detaljer, som muliggør forbedringer. Hen ad vejen kommer man så frem til en kombination af arbejdsmetoder, som giver mulighed for at opnå det ønskede resultat.

Jens Rahbek 1999

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER